Det moderne gennembrud

Det moderne Gennembrud

Det moderne Gennembrud var en periode, der startede i 1870 i Danmark, og varede indtil 1890. Industrialiseringen kom, og tiden blev meget mere moderne. Litteraturen og livet blev mere realistisk, hvor den før var meget romantisk.

Det moderne Gennembrud betød, at der blev mere fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder, ligesom der kom mere fokus på frihed, ejendoms- og magt forholdene. Det er kendetegnende for Det moderne Gennembrud, ”at problemer skulle sættes under debat”.

Litteraturen var meget beskrivende, detaljerende og nøjagtigt. Forfatterne begyndte at skrive om egene oplevelser og erfaringer, som også talte de negative sider af livet.

Inden Det moderne Gennembrud levede man i den periode som hed Romantikken. I Romantikken var man langt fra realistisk, man troede, at alt var godt og perfekt, og man troede Danmark var et stærkt land. Men nogle forfattere var uenige og kritiserede det meget.

Man siger det var Georg Brandes, der startede Det moderne Gennembrud ved at oversætte ”Kvindernes underkuelse” til dansk, og ved at kritisere Romantikken. Der var også andre kritiske forfattere. De fik meget inspiration fra Den franske Revolution. I Det moderne Gennembrud blev man mere oplyst og man begyndte at tro mere på naturvidenskaben i stedet for kun at tro på religionen.

Samtidig med Det moderne Gennembrud, begyndte industrialiseringen og samfundet blev mere moderne. Der kom flere maskiner, produktionen steg, infrastrukturen blev meget bedre, elektricitet og benzinen blev opfundet. Der blev ansat flere arbejdere i butikkerne, som lå inde i byen. Byernes indbyggertal blev fordoblet og de boede meget tæt, hvilket gav meget ulækre og dårlige forhold. Man begyndte at handle mere med udlandet, da det var blevet nemmere at komme rundt i landet og verden.

Størstedelen af de store forfattere, var alle sammen tilhængere af realisme og kunne ikke lide Romantikken. De mente også, at kvinder skulle have frihed til seksualitet og, at der skulle være ligestilling mellem kvinder og mænd. De ønskede også at have frihed omkring religion, og mente, at det var vigtigt at kende ens egen identitet.

Georg Brandes

Georg Brandes blev født den 4. februar 1842. Han er opvokset i en jødisk familie i København. Han læste jura, men skiftede hurtigt til kulturhistorie, filosofi og til sidst æstetik.

Georg Brandes var meget kritisk og kunne ikke lide Romantikken. Han rejste meget rundt i verden for at få noget inspiration og lære om litteraturens vilkår.

Han var en stor inspiration for mange forfattere og digtere, der elskede ham, lige meget hvad han gjorde. Han er blandt de tre mest indflydelsesrige personer i dansk litteraturhistorie og det var ham, der startede ”Det moderne Gennembrud” i Danmark.

Hans første vigtige bidrag til litteraturkritikken var ”Æstetiske studier”. Derefter udgav han ”Den franske Æstetik i vore dage” og en oversættelse af John Stuart Mills ”Kvindernes Underkuelse”.

Georg Brandes var den førende kritiker i hele Nordeuropa. Han var hadet af mange, fordi han var jøde, og han blev mistænkt for at være ateist. I 1872-1875 udgav han sit mest ambitiøse værk ”Hovedstrømninger i det 19. Århundredes Litteratur”, som også er kendt som ”Det moderne Gennembrud”. Der kritiserede han Romantikken og han udtalte, at "en litteratur kun lever, hvis dens problemer sættes under debat." Brandes ry voksede meget hurtigt – især i Tyskland og Rusland.

I 1877 forlod han Danmark på grund af nederlag, bekymringer og udelukkelse fra den danske presse. Han bosatte sig i Berlin, hvor han deltog i det æstetiske liv i byen. Hans ophold i Berlin gjorde Preussen utilfredse med ham og han forlod Berlin i 1883 og flyttede tilbage til København. Samme år udgav han ”Det moderne Gennembruds mænd”, som var en portrætsamling af alle de største danske forfattere, og i 1900 samlede han alle sine værker i én udgave, som blev meget populær.

Han ville have frihed omkring seksualitet og religion, både for kvinder og for mænd, og ville gerne have ligestilling mellem dem. Han interesserede sig også for de videnskabelige landvindinger som f.eks. Darwinismen, som er en filosofisk ide om evolution og naturlig selektion af Charles Darwins. Han vil også have realismen ind i litteraturen og han ville have sat problemer under debat.

Sammen med Holberg og Grundtvig er Georg Brandes de tre største indflydelsesrige inspiratorer til dansk litteraturhistorie nogensinde. Georg Brandes døde i 1927.

Amalie Skram

Amalie Skram blev født den 22. august 1846 i Norge, men mange af hendes bøger er udgivet i Danmark til det danske folk.

Hun voksede op i fattigdom og utryghed. Hendes familie var meget kristen. Hun har været gift to gange og har været indlagt på Sankt Hans hospital, hvilket hendes historier også bærer præg af.

Som 18 årig blev hun gift med en meget ældre skibsfører, som hed August Müller. Efter 13 år i et ulykkeligt ægteskab, søgte hun skilsmisse og flyttede til Oslo. Det var, mens hun var i Oslo, hun blev forfatter.

I 1884 flyttede hun til København og blev gift med den danske forfatter Erik Skram.

For Amalie Skram var det svært at kombinere forfatterskabet og familielivet. Hun havde i perioder psykiske problemer og blev indlagt på Sankt Hans. I 1899 blev hun skilt fra Erik. Hun døde i 1905 i København.

Amalie Skram er kendt som en af de største naturalistiske forfattere nogensinde, og Georg Brandes udtalte, at hun var Danmarks største forfatterinde.

Hun er meget kendt for hendes ægteskabsroman ”Constance Ring” fra 1885. Det var hendes debutroman. Herefter kom der en række ægteskabsromaner, som alle beskrev forskellige kvinders forhold i deres ægtskaber.

Hun var anderledes end de andre forfattere på den tid, fordi hun beskrev kvindernes forhold set fra en kvindes synsvinkel, og der var ikke mange der skrev sådan noget realistisk og ”grimt” på den tid. Alle hendes historier ender tragisk.

Hendes budskaber handler meget om kvinderettigheder. Hun skriver meget om at kvinderne også har ret til et seksuelt liv, hvilket hun var den første i Norge til. Hun skrev også meget om kvindernes og mændenes forhold i et ægteskab, hvor hun mente, at de burde være lige, at de begge skulle arbejde, at de begge måtte bestemme og, at de begge havde ret til sex.

Hendes mange bøger om kvinders rettigheder, har haft indflydelse på, hvordan kvinders stilling i ægteskabet har udviklet sig.

Jens Peter Jacobsen

Jens Peter Jacobsen er født den 7. februar 1847. Han er opvokset i Thisted. Hans far var en rig købmand.

Som 16 årig rejste J.P. Jacobsen til København for at tage studentereksamen. Bagefter læste han naturhistorie på universitetet.

I 1873 rejste han til Italien, hvor han fik lungetuberkulose, der endte med at blive hans dødsårsag.

Jacobsen interesserede sig for menneskets biologiske side og han mente, at mennesket lever for realisere sig driftsmæssigt.

I Danmark blev han betragtet som naturalist, men i Tyskland blev han betragtet som en af de mest inspirerende til symbolismen. Jacobsen var ateist, ligesom de andre i det moderne gennembruds mænd, men ikke alle hans historier er naturalistiske. I en del af dem brugte han symbolske virkemidler. Jacobsen er blevet bedre modtaget i Tyskland, Østrig–Ungarn, Sverige og England end i Danmark. Han døde den 30. april 1885, og blev 38 år gammel.

J.P. Jacobsen var en af de største forfattere i Det moderne Gennembrud, og han var med i Georg Brandes ”Det moderne Gennembruds Mænd”.

Der er stadig stor interesse for Jacobsens værker, fordi han skriver om temaer, der også interesserer os i dag, f.eks. identitet, seksualitet, drømme, personlig og seksuel realisation. Hans ambition var, at undersøge og skildre verden og menneskets psykologi. Han skriver meget om drømmende personer, og han får dem, der læser hans værker, til at føle, at de drømmer den samme drøm.

Hans budskaber var, at samfundet og litteraturen skulle være realistisk, men også symbolsk. Han mente også, at man skulle kende sin egen identitet, og at der skulle være frihed omkring seksualitet. Han budskaber er meget de samme som Georg Brandes, eftersom de var meget gode venner, og det var også Georg Brandes, der introducerede ham for europæisk naturalisme.

Han var en af de centrale forfattere under Det moderne Gennembrud. Han var en af de første, der begyndte at skrive moderne bøger i Danmark, og der gik en del år før de næste gjorde det. I de senere årtier er der mange forskere og forfattere, der har puttet ham ind under gruppen af førsymbolister og nyromantikkere, i stedet for Naturalistiske. 

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan er født den 24. juli 1857. Han voksede op i et meget kristent miljø, da hans far var præst.

Som ung ville han revolutionere verden. Han læste derfor til ingeniør for at komme lidt væk fra kristendommen.

Men han valgte den usikre karriere som forfatter, i stedet for den sikre som ingeniør.

I 1863 flyttede familien til Randers, hvor hans far fik embede ved Skt. Mortens Kirken. Et årti før sin død blev han æresborger i Randers.

Henrik savnede kristendommen og i 1881 blev han gift med præstedatteren Mette Marie Hansen. Det gik i opløsning i 1892, hvilket ændrede hans måde at skrive bøger på. Han fik inspiration af sin skilsmisse til sin bog ”Det forjættede Land”. Under arbejdet med den roman blev det klart for ham, ”at hvis man dykker ned i den menneskelige psyke, møder man kulturen og samfundet. For i opdragelsen bliver den bærende personlighed skabt”.

Henrik Pontoppidans værker er præget af kritik af mennesker, det danske samfund, kristendommen og hans eget væsen. Han bruger meget kritik og ironi i sine værker. De bøger han skrev, da han var ung, var stærkt samfundskritiske og var inspireret af Georg Brandes tanker om at sætte problemer under debat.

I de sidste år af hans forfatterskab var han for længst stoppet med at skrive om politik, i stedet skrev han om sin egen gåde ”hvem er du selv”? Hans tre største værker er Det forjættede Land, Lykke-Per og De dødes Rige. I 1917 modtog han Nobelprisen for hans autentiske beskrivelser af dagliglivet i Danmark. Han delte den med Karl Gjellerup, som også var en kritisk forfatter, men han er glemt i dag. Pontoppidans romaner og noveller giver et usædvanligt omfattende billede af hans land og tidsalder.

Kunst

Kunsten i det moderne gennembrud, følger litteraturens tendenser. Man ønsker ikke længere at idyllisere og skabe smukke billeder af hverdagen, men at sætte tingene til debat, og være kritiske over for det virkelige liv.

Malerierne afspejler virkeligheden. Når der blev brugt personer i kunsten, var det mennesker der illustrerede samfundsudviklingen, og mennesker der var typiske for perioden.

I forbindelse med det moderne gennembrud, dukker en ny retning op inden for kunst. Nemlig impressionismen, som stammer fra Claude Monet billede med titlen ’’Impression, soleil levant’’ som betyder: indtryk, solopgang. Billedet viser, det som der går hen og bliver kendetegnet for impressionismen, hvilket er at afbillede det indtryk, som man får fra virkeligheden, når man står over for den. I impressionismen er det de indtryk, man får, når man kigger på sit motiv, der skinner igennem. Ud over det, er lyset utrolig vigtigt i den impressionistiske kunst, det er faktisk vigtigere end selve motivet i billedet.

Det er dog ikke alle det moderne gennembruds malerier, som hænger sammen med impressionismen, der er en lang række stilarter og kunsttyper, som dyrkes i denne periode. Der er blandt andet mange kunstnere, som maler naturalistisk, og skagensmalerne har deres helt egen stilart. Det moderne gennembruds kunst var generelt meget alsidigt og forskelligartet.

Det moderne gennembruds betydning

Det moderne gennembrud har på mange måder formet det samfund, vi lever i i dag. Vi lever i en realistisk og oplyst verden, og er afhængige af videnskab og teknologi. Der er ligestilling mellem kønnene, frihed for begge køn og vi sætte problemer under debat, for at finde de mest optimale løsninger, og altid fortsætte udviklingen.

Litteraturen og kunsten er også meget lig med litteraturen dengang, dog med lidt mere forskellighed og forskellige temaer. Man blander det romantiske og symbolske med det realistiske, hvilket minder meget om den måde, Jens Peter Jacobsen skrev på.

Industrialiseringen har banet vejen for vores teknologi, videnskab og infrastruktur. Bl.a. Med opfindelsen af elektriciteten og benzinen samt forskellige maskiner. Ligeledes har det også banet vejen for fremtidig udvikling og viden, og var starten på den moderne verden.