Eventyr analyser

Ørneflugt

Resume

Ørneflugt handler om ørnen Klavs, som er vokset op blandt tamme dyr og mennesker på en præstegård. En dag vælger han at flyve afsted, men væmmes ved de overvældende højder og nye horisonter. Han ser en hun ørn, og sætter efter den ude i den smukke natur, men længes hjem, og beslutter sig for at vende tilbage til gården, hvor han bliver skudt af gårdens avlskarl

.

Teksten

Ørneflugt af skrevet af en af det moderne gennembruds største forfattere, nemlig Henrik Pontoppidan. Ørneflugt bærer også præg af at være skrevet i denne tid, da den er meget naturalistisk og realistisk. Ørneflugt har intertekstuelle referencer, til H.C. Andersens, den grimme ælling, hvilket vil sige at den er inspireret af den grimme ælling. Historierne minder meget om hindanden, men hvor forskellen ligger i de forskellige tidsperioders særpræg. Ørneflugt er mere barsk, og deres meninger omkring tematikken, arv og miljø, skaber de forskellige udfald.

Genretræk

Hjemme-ude-hjemme: selvfølgelig lever ørneflugt op til en række af de eventyrlige genretræk. Blandt andet hjemme-ude-hjemme, hvor han starter med livet på gården, hvor han på sin vis har det godt, men han føler sig ikke som en ørn. Derfor flyver han ud i verden, som han egentlig godt kan lide, men han længes tilbage, og vender derfor hjem til gården igen, hvor han så bliver skudt.

Tre-talsloven: Et andet genretræk den også lever op til er tre-talsloven. Første gang, lykkes det ikke at lette, anden gang får han med hjælp fra vinden løftet sig op på taget af laden, og tredje gang flyver han frit.

Modsætninger: Pontoppidan anvender også modsætninger. Især tre modsætninger er meget i øjenfaldne: At han er en ørn, og vokser op bland ænder, kyllinger og mennesker. Livet på gården er meget anderledes en i det fri, hvor gården er det triste men vante, og livet i det fri er det smukke, men nyt og angstgørende. Og miljøet bliver i starten af flyveturen beskrevet meget smukt med skove, vand klar himmel, og som viser at han har det godt. Han føler sig som en ørn. Da han så længes hjem, skifter miljøet karakteristik. Det bliver til klipper, og himlen bliver grå og skyet.

Tema

Det gennemgående tema, i ørneflugt, er arv og miljø. Klavs er født ørn, men er vokset op blandt tamme dyr, og har tilpasset sig dette miljø. Han har menneskelige følelser, længsler og handlinger. Han behandles ikke ordentligt på gården, og når han opfører sig som den kongelige fugl han nu en gang er, får han et rap over næbbet. Derfor væmmes han også ved sig selv, når han prøver at sprede vingerne ud og lette.

Da han så letter, føler han sig for første gang som en ørn, og han kan sådan set godt lide det, selvom han er ræd for højderne og horisonterne. Men han har tilpasset sig miljøet på gården, og længes derfor hjem til det vante, og flyver så hjem igen.

Ifølge Pontoppidan vinder miljøet over arven, hvilket vil sige at det er det miljø man vokser op i, som karakteriserer den person man er, og ikke de arvelige egenskaber man får med ved fødslen. I H.C. Andersens den grimme ælling er det omvendt, her vinder arven og miljøet, og svanen ender med at blive en smuk svane og lever lykkeligt.

Morale og budskab

Moralen står skrevet i slutningen af historien: ”for det hjælper alligevel ikke at man har ligget i et ørne æg, når man er vokset op i andegården” hvilket igen understreger tematikken arv og miljø. Det Pontoppidan vil med teksten er at skabe en debat om hvorvidt det er arv eller miljø der bestemmer. Den grimme ælling har samme tematik, men med et andet synspunkt på den kamp, end Pontoppidans, og da det er et stort og kendt eventyr, fandt han det oplagt at vise samme historie ud fra den anden synsvinkel. 

Den grimme ælling

Resume

Den grimme ælling er et eventyr om en ælling, der klækkes hos en andemor. Den ligner ikke de andre ællinger, og bliver derfor udstødt af de andre unger og dyr på gården. Men moren tror på den og støtter den. 

På et tidspunkt bliver det nok for ællingen, og den stikker af til en anden sø. Men livet er for farligt her, og den stikker af endnu en gang. Den søger læ nær en bondegård, hvor den endnu en gang ikke bliver behandlet godt. 

Det bliver vinter, og ude i kulden er den helt alene. En bondemand kommer og redder den og tager sig af den, indtil den møder nogle svaner, hvor den bliver accepteret. I søens skær ser den, at den selv er blevet en svane, endda den smukkeste af dem alle, og den lever lykkeligt.

Teksten

Eventyret er skrevet af en af Danmarks største forfattere nogensinde, nemlig H.C. Andersen. Han er kendt for sine fantastiske fortællinger verden over. Han skrev under den litterære periode romantikken, og hans værker er meget typiske for denne periode, da de oftest afspejler det gode.

Den grimme ælling er et kunsteventyr, hvis fortælling er kronologisk fortalt af en alt-vidende fortæller. Dette eventyr er et dyreeventyr, som vil sige at hovedpersonerne er dyr.

Gennem den grimme ælling, har H.C. Andersen prøvet at skildre sit eget liv, og eventyret kan godt anses som en selvbiografi om hans eget liv.

Forfatteren

H.C. Andersen er opvokset i en fattig familie. Hans forældre arbejdede som henholdsvis skomager og vaskekone. Hans barndom var ikke let. Han var en meget stille og sky dreng, han var ordblind, havde svært ved at omgås de andre drenge på hans alder og blev mobbet med sin lyse stemme og ranglede krop.

Hans far spillede en stor rolle i hans barndom. Ligesom hans søn, led han også af mindreværd og utilfredshed, men han var også med til at udvikle H.C. Andersens fantasi, og tog sig af ham. Han døde, da H.C. Andersen var 11 år, hvilket tvang ham i arbejde.

Han tager til København, og efter et afslag, får han alligevel adgang på Det Kongelige Teater. Men efter et halvt år, røg han ud og fik i stedet et skoleophold på en latinskole. Siden hen er han blevet en af historiens største danske forfattere.

Der er altså store paralleller mellem hans liv og den grimme ælling, hvilket der også gerne skulle være, da det er en selvbiografi. Både opvæksten, det at flytte sted så mange gange uden at finde sig til rette og at blive til noget stort. 

Genretræk

I historien er der en del genretræk for eventyr, som bliver opfyldt. Bl.a. tre-talsloven, som opnås ved, at ællingen stikker af tre gange.

Der anvendes modsætninger:

      - Den grimme ælling (grim) og de andre ællinger (pæne)

-          -  Den første gård (ond) og den næste gård (sød/god)

-          -  Og det, at han udvikler sig fra at være utrolig grim, til at være den smukkeste svane i søen.

Der anvendes også gentagelser: Den bliver udstødt og nedgjort flere steder.

Temaet

Hovedtemaet i historien er arv og miljø.

H.C. Andersen mener, at det er arven, der styrer den person, du er. Det ses ved, at den grimme ælling gennemgår en masse forskellige miljøer, uden at tilpasse sig, men så snart den er sammen med andre svaner, føler den sig stræks til rette, da det er sådan den er født. Miljøet har selvfølgelig påvirket den undervejs, men da den finder svanerne, glemmer den det andet og falder på plads i systemet.

Budskab

Det, H.C. Andersen vil med historien, er at deltage i diskussionen om, hvorvidt arv eller miljø er styrende. Med dette eventyr skaber han også et budskab om, at drømme kan blive til virkelighed, og selvom den sociale arv er styrende, kan man stadig godt bryde den, hvilket han viser med udgangspunkt i sit eget liv.

Moralen i historien står skrevet til sidst i teksten: "Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svane æg". Hvilket igen understreger at det er arven der er dominerende.