Billedanalyse

Billedanalyser af ”Barnemordet” og ”Sørup Vang”

                                                 

Barnemordet er et oliemaleri, malet af danske Erik Henningsen. Det er malet i 1886, altså under det moderne gennembrud. På latinsk hedder det ”Summum jus, summa injuria” hvilket betyder ”den højeste ret, den største uretfærdighed”.

Billedet forestiller et landmiljø, hvor to mænd er i gang med at grave i jorden, mens de bliver observeret af to officielle mænd, og en tredje står med en meget trist kvinde og hendes hund.

I forgrunden har vi de to bønder som graver, og dette er hele fokuspunktet i billedet, da det også er her det gyldne snit er lagt. Ud fra titlen at bedømme, er det et barnelig de er ved at grave op, hvilket også stemmer overens med kvindens udtryk og tiden. Det var ikke velanset at få børn uden for ægteskab, og det var heller ikke tilladt at få abort, så kvinden har følt sig nødsaget til det, og har det selvfølgelig dårligt med det og hele situationen, med at hun nu er opdaget.

Mændene kunne meget vel være bønder, og de er heller ikke glade for situationen. Den ene mand kigger op mod kvinden, med et irriteret blik, da der er kvindeundertrykkelse på dette tidspunkt, og er arrig over for kvinden, da det er hendes skyld at de nu skal arbejde. Hans skovl går i samme linje med kvindens blik, og graven, hvilket skaber en forbindelse mellem de tre ting.

I mellemgrunden er de to officielle mænd. Den ene står og observerer, mens den anden skriver noget ned. Ham der observerer har højest rang, men begge udstråler klasseforskel mellem dem og bønderne, da de kigger ned på dem, og de ligger på knæ og arbejder. De er fine klædt og bærer hat, og udstråler magt og styrke. Deres blikke fremstår kolde og stramme.

I baggrunden står kvinden med den sidste officielle mand. Han har nok anholdt hende, da det hun har gjort er dybt ulovligt. Hun er meget trist og føler skam, og står med hovedet meget foroverbøjet. Hun søger trøst hos hunden, som hun klapper. Den kigger forstående og vemodigt tilbage på hende. Den tredje mand har ligesom de to andre, samme kolde og anspændte blik.

Billedet er et meget trist og dystert billede. Handlingen i billedet er dystert, farverne er holdt i dystre farver, nemlig sort, brun, grå og mørkegrøn, samt lyset også er meget mørkt. Tågen på himlen medvirker ligeledes til at understrege den dystre stemning.

Det er tydeligt at se, at billedet er malet under det moderne gennembrud. Både på grund af barnemordet, de dystre farver og generelt det meget dystre billede. Men også fordi, at Erik synes det er et problem at kvinden ikke har den seksuelle frihed, til at kunne få barnet eller skille sig af med det, og han sætter dermed et problem under debat, hvilket er kendetegnende for det moderne gennembrud. Man kan også fornemme at han føler med kvinden, da skyerne og græsset bliver lysere og lysere, jo tættere på de kommer hende, og får hende til at fremstå som det gode.

Får ham var det at blive nødt til at føde et barn, for derefter at dræbe det, den største uretfærdighed, men det er den højeste magt der styrer det, hvilket den latinske titel også antyder.

Sørup Vang er et oliemaleri malet af Johan Thomas Lundbye i 1841, og er malet under romantikken, eller guldalderen som den blev kaldt inden for kunst.

Billedet forestiller det danske landskab ved Sørup Vang, omkring Frederiksværk. I forgrunden er der en grussti eller vej, hvilket der ofte er i hans malerier. Den symbolisere udvikling og proces, derfor er forgrunden også malet mørkere og i skyggen, og bliver lysere og lysere, jo længere bagud vi kommer.

I mellemgrunden er der to køer, som viser liv, hvilket er godt og skønt, og et ”smukt” dyr. Den ene ko, er mørk og står i skyggen som symboliserer den dystre fortid, mens den lyse står i solen og udstråler smukhed. Her bevæger vi os ud af skyggen, og får meget stærke og kraftigere farver, som igen fremhæver det gode, og liv er godt. Der er også et par træer og buske, som viser den smukke danske natur.

I baggrunden, er himlen og skoven, som er det smukke som bliver fremhævet ved Danmark. Jeg vil gætte på at træerne er bøgetræer, da de er symbol på de danske skove, men det er umuligt at se ud fra billedet. Farverne er ikke ligeså stærke og kraftige som i mellemgrunden, men de bliver i stedet lysere. Som igen virker positivt, skønt og glædesfuldt.

Billedet er på mange måder nationalromantisk, og viser Danmark fra den gode side, og viser at vi går en positiv udvikling i møde. I forgrunden er motiverne begrænset, og mørke og symbolisere fortiden, med de store tab for Danmark. I mellemgrunden kommer der lidt mere motiv, og kraftige farver og viser at vi er inde i en god og smuk periode, og i baggrunden er den meget lys, og viser at vi går en lys fremtid i møde. Jo længere vi kommer af vejen, jo færre skyer kommer der også på himmelen, hvilket underbygger udviklingen til det gode.